Støtte

Støtte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SHS Remisefond har siden 1975 været et vigtigt økonomisk omdrejningspunkt for SHS og dets udvikling. Hvad der dengang startede som en ren støtte til opførelsen af Remise 1 på Skjoldenæsholm, har siden – takket været en stor og kontinuerlig opbakning fra medlemmerne – været med til at muliggøre en række andre projekter såsom Valby Gamle Remise og istandsættelse af en række sporvogne/busser. I løbet af de godt 35 år er der blevet doneret over 4 mio. kroner i alt – en helt igennem meget imponerende sum – og årligt støttes der op med væsentlige beløb. For 2011 blev der indbetalt godt 314.000 kroner, hvoraf de 85.000 kroner var øremærket tretten specifikke projekter.

 

 

 

Selvom opførelsen af Remise 3 fortsat endnu ikke står lige for, er der hele tiden et meget stort behov for SHS Remisefond, men for nærværende primært op imod en række meget spændende vognrestaureringsprojekter, som bliver beskrevet løbende i BYtrafik. Faktisk har foreningen og museet p.t. gang i op imod tyve projekter, hvoraf de fleste sker i eget regi, mens der for andre benyttes eksterne værksteder såsom i Asnæs og i Gera.

 

 

 

I 2012 har sporvognsværkstedet i sidstnævnte tyske by afleveret to flot restaurerede sporvogne – SFV 36 og KS 327 – og de er nu i gang med Hamburg bivogn HHA 4384 og B-enden af ledvogn KS 815.Men alle sådanne restaureringsprojekter – det være sig både de interne som vel som de eksterne – koster mange penge og der er derfor mere end nogensinde før brug for Remisefonden og medlemmernes opbakning. Nok søger vi fortsat eksterne fondsmidler, som vi i både 2011 og 2012 glædeligvis har haft godt held med, men vi må klart erkende, at selv om fondene viser imødekommenhed over for os, vil der altid kræves en stor egenfinansiering. Og her er det at medlemsbidrag via Remisefonden er af helt uvurderlig betydning.Du kan derfor være med til at virkeliggøre museets udbygnings- og restaureringsplaner ved økonomisk at støtte Remisefonden – samtidig med at du har mulighed for at få et skattefradrag for en del af beløbet. Skatteværdien/besparelsen ligger på ca. 32 pct.

 

SHS er nemlig fortsat godkendt som en forening, hvortil der med henvisning til ligningslovens §8A kan ydes et årligt fradragsberettiget bidrag på 14.500 kroner. Tidligere kunne de første 500 kroner ikke fratrækkes, men med virkning fra 2012 kan alle beløb på op til 14.500 kroner fratrækkes.

 

Den skattemæssige fradragsret følger kalenderåret, så sidste frist for indbetaling er mandag 30. december 2013.

 

Det er også muligt for ikke-medlemmer at støtte foreningen og opnå samme fradragsmæssige vilkår, ligesom ægtefæller kan opnå hvert sit fradrag på de max. 14.500 kroner. Der kan godt indbetales til forskellige godkendte foreninger, men det maksimale fradrag er uændret.

 

Man er velkommen til at bruge det vedlagte girokort eller indbetale via netbank (Danske Bank konto 0297-8198675), men i øvrigt kan bidrag indbetales løbende i løbet af året.

 

 

 

 

Ønsker man specielt at betænke enkeltprojekter - såsom KS 890, KS 815, KS 261, FS 22, FS 31, KS 567, OO 15, HHA 4384, Remise 3-projektet, bestemte busser el. lign. - bedes man anføre det på betalingsdelen.

 

Alle beløb - uanset størrelsen - modtages med lige stor glæde og taknemmelighed.

 

Siden 2009 kræver lovgivningen, for at der kan ydes skattefradrag, at SHS indberetter indbetalingerne til skattemyndighederne, hvorefter gavebeløbet automatisk overføres til årsopgørelsen. Dette er en administrativ lettelse for alle, men fordrer at SHS har CPR-nummeret for de enkelte gavegivere. For de seneste tre år har vi allerede oplysningerne fra de fleste, men er man ny bidragsyder bedes denne information oplyses sammen med indbetalingen eller ved separat meddelelse til undertegnede. E-mail adressen: formanden@sporvejsmuseet.dk kan også benyttes.

 

Afslutningsvis vil jeg gerne fremsige en meget stor tak til alle, der støtter op om SHS Remisefond og jeg håber på fortsat bevågenhed fra gamle såvel som nye bidragsydere.

 

Mikael Lund